Artiklen nedenfor er omtalt på bloggen her

http://professorvaelde.blogspot.com/2011/10/har-fakulteter-prestige.html

Humanister er universitetets proletarer

Det er finest at læse medicin eller naturvidenskab, mens de klassiske humanistiske fag ligger helt i bund på prestigeskalaen. Humanister er ' selvværdstruede', siger lektor i dansk litteratur.

Af DORRIT SAIETZ

Dansk litteratur, hva' fan' kan man bruge det til? Det er sådan et spørgsmål, humaniorastuderende ofte møder til familieselskabet, hvor onkel Otto synes, at det må da være noget spild af tid. Og hvad skal de så egentlig svare? For blandt universiteternes egne medarbejdere har humaniora ikke høj anseelse. Det viser en rundspørge, Politiken har foretaget blandt knap 2.000 medarbejdere på landets fem største universiteter. Når de skal udpege, hvilket fakultet der er mest prestige i at uddanne sig på, ligger sundhed i top med hele 33 procent, mens kun 2 procent vælger humaniora.

»Vi har år efter år fået at vide, hvor ubrugelige vi er«, siger lektor i dansk litteratur Sune Auken, som bruger eksemplet med onkel Otto over for nye studerende for at ruste dem mod omverdenens fordomme.

»Og det viser sig, at de alle sammen kender en onkel Otto«, siger han. Sprog og litteratur, Platons tanker, historie, arkæologi og antropologi er ellers blandt de klassiske fag, der regnes for grundelementer i idealet om dannelse. Men end ikke blandt de medarbejdere, der selv er humanister, er anseelsen høj - her scorer humaniora også kun 6 procent.

Alligevel er mange af de humanistiske uddannelser populære og dermed svære at komme ind på. Til trods for, at humaniora på for eksempel Københavns Universitet kun har 10-12 procent af ressourcerne, er det stadig en fjerdedel af de studerende, der vælger et humanistisk fag.

»De gør det på trods, selv om alle andre siger, det er helt pointe-og meningsløst.

Og det gælder ikke kun de studerende, også mine kolleger er overbevist om, at de er ubrugelige - der er et meget stort selvværdsproblem, som er helt ubegrundet«, siger Sune Auken.

Masser af job til humanister

Det er nemlig en myte, at humanister uddanner sig til arbejdsløshed, påpeger Claus Emmeche, som er lektor i videnskabsstudier på Københavns Universitet, hvor han blandt andet underviser naturvidenskabelige studerende i sit humanistiske speciale.

»Hvis du kigger på arbejdsmarkedet i dag, har de humanistiske kandidater været dygtige til at finde job og indgå i mange sammenhænge, også i erhvervslivet«, siger han. »Men der er en gammel fordom om, at noget er mere rigtig videnskab end andet. Fysikken har været dronningeeksemplet på en eksakt videnskab, hvor ting kan efterprøves, og forsøg kan gentages af andre. Der er rigtig videnskab og så det andet, herunder humaniora«, siger han.

Claus Emmeche peger på, at på Aarhus Universitet er man i færd med helt at nedlægge det humanistiske fakultet. Det lægges sammen med teologi og kommer til at hedde ' Faculty of Arts' - et udtryk, som universitetet ikke vil oversætte til dansk.

Er det tegn på en nedprioritering af humaniora? »Det tror jeg. Når det hele skal rodes sammen i en gryde, er der mindre mulighed for at fastholde en identitet omkring det særlige ved det fagområde, du arbejder inden for«.

»Humaniora er lidt støvet«

Thomas Söderqvist er professor og uddannet både i biokemi og idehistorie.

Han favner dermed begge verdener og er i dag chef for Medicinsk Museion, som formidler medicinsk forskning. Han ville selv have svært ved at svare på, hvad der har mest prestige - men han undrer sig ikke over resultatet af rundspørgen.

»Det er de såkaldte ' våde', tunge videnskaber, som får de store bevillinger og kan ansætte mange forskere - så er det ikke så mærkeligt, at folk svarer sådan«, siger han og henviser blandt andet til, at Novo Nordisk Fonden for nylig gav næsten 900 millioner til et nyt forskningscenter på Københavns Universitet.

Men hvad med den klassiske dannelse, har den ikke længere prestige? »Jo, det er stadig sådan, at hvis du ikke ved noget om Jellingstenen og Karen Blixen, er du lidt uden for det gode selskab ved middagsbordet - ingen forventer, at du skal vide noget om kvantefysik eller proteinkemi«. Hvorfor taler man så alligevel om, at humaniora er i krise? »Fordi humaniora er ved at blive sådan noget, der hele tiden kigger tilbage, på traditioner, på kunstens historie - man kører videre i de gamle spor. Det bliver lidt støvet. Men der sker en masse nyt inden for aktuel naturvidenskab og teknologi, som er en kæmpe udfordring for os humanister, på samme måde som Leonardo da Vinci i renæssancen lod sig inspirere af den ny anatomi«, siger han.

Rank ryggen, vi er en succes

At studere hvordan naturvidenskab og teknologi laver om på vores menneskeforståelse, ville forny humaniora og øge dens prestige, mener Thomas Söderqvist.

Tilbage på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab synes Sune Auken, at humanisterne slet og ret skal ranke ryggen og droppe mindreværdskomplekset.

»Vi er en uddannelsesmæssig succes, der uddanner en masse folk for næsten ingen penge. Tallene viser, at stort set alle de færdiguddannede kommer i arbejde efter en tid og beholder deres arbejde resten af livet. Det er humanister, der hele tiden optræder i samfundsdebatten og turnerer landet rundt for at holde foredrag.

Men så længe humanister går i flyverskjul under det nærmeste bord, så snart emnet tages op, kan vi ikke regne med at andre tager os alvorligt«, mener han.

dorrit.saietz@pol.dk

Mine egne kolleger er overbevist om, at de er ubrugelige - der er et meget stort selvværdsproblem Sune Auken, lektor og dr. phil. i dansk litteratur.

Fakta: FAKTA HUMANISTER ER I BUND

Hvilket fakultet er det mest prestigiøse at uddanne sig inden for? Sådan svarede 1.938 universitetsansatte: Sundhedsvidenskab 33 % Naturvidenskab 14 % Samfundsvidenskab 7 % Teknisk videnskab 3 % Humaniora 2 % Andet 2 % Ved ikke 39 % Sådan svarede de 464 deltagende humanister: Sundhedsvidenskab 24 % Naturvidenskab 15 % Samfundsvidenskab 9 % Humaniora 6 % Teknisk videnskab 3 % Andet 3 % Ved ikke 41 % Politiken Research har gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt det videnskabelige personale - VIP'ere - på landets fem største universiteter i perioden 16.-23. august. Knap 2000 VIP'ere med ansættelse i minimum 5 år i universitetsverdenen har svaret.

Politiken gør opmærksom på, at undersøgelsen ikke er statistisk repræsentativ, men at den udtrykker en tendens.

Serie Unis sande tilstand

Den største studenterårgang nogensinde er netop begyndt på landets universiteter.

Men hvordan har universiteterne det egentlig?.

Billedtekst: Tegning: Per Marquard Otzen